Sådan vasker du dit hår rigtigt
Der findes mange hårmyter og mange forskellige anbefalinger til, hvordan man bør vaske og pleje sit hår. Det kan derfor være meget svært at vide, hvordan man rent faktisk vasker sit hår rigtigt. Vi har derfor taget en snak med frisørerne i denne frisørsalon i Kolding for at komme til bunds i, hvordan man skal vaske sit hår, så man plejer det bedst muligt og får et sundt og smukt hår.
Vask ikke håret hver dag
Mange har en tendens til at vaske håret hver dag. Det er simpelthen en fast del af at gå i bad – og selvom det er helt fint at gå i bad hver dag, så bør man ikke vaske sit hår hver dag. Man risikerer nemlig i så fald at sætte hovedbunden ud af balance, og den vil så producere mere fedt. Ifølge vores frisører bør du nøjes med at vaske håret en til to gange om ugen, så din hovedbund får ro og bibeholder de naturlige olier.
Brug shampoo ad to omgange
En almindelige hårrutine går ofte ud på at bruge shampoo og herefter balsam – eller shampoo, hårkur og så balsam. Der mangler dog et meget vigtigt step i denne rutine, nemlig brugen af shampoo igen. Første gang afrenser du håret for produkter og snavs og anden gang bliver det vasket rent. Hvis du bruger shampoo ad to omgange, vil du lægge mærke til, at dine hårvaske holder længere og dermed sikrer, at du ikke behøver at vaske håret hver eneste dag. Du kan gøre din hårvask ekstra effektiv ved at bruge to forskellige shampooer, først en afrensende og så en fugtgivende.
Vælg en kvalitetsshampoo
De billigste shampooer på markedet indeholder ofte silikone og sulfat, og selvom de på kort sigt kan have en blødgørende virkning, så gør det også håret tungere samt sværere for de plejende ingredienser at trænge igennem. I nogle billige shampooer er der desuden fundet små metalstykker. Hos Tom K anbefaler de derfor udelukkende produkter fra I.C.O.N. Denmark, som alle er økologiske og veganske – og ikke mindst plejende og resultatskabende. Du kan se udvalget af deres hårplejeprodukter her.