Blog

Tab dig med en kostplan

Hvis du er en af de mange mennesker der vejer lidt for meget, enten ifølge dig selv eller fordi dit BMI siger det, så er der forskellige teknikker, du kan bruge for at komme af med de mange kilo. I dette indlæs skal vi prøve at kigge på nogle af de metoder.

Du behøver ikke at komme med undskyldninger om at: ”din forbrænding må være gået i stå, så jeg kan bare ikke komme længere ned i kilo” eller at du bare er en af de mennesker der ikke kan tabe dig, det findes ikke –  desværre. Eller det skal du egentlig være glad for, for det betyder bare: at du godt kan tabe dig – bare rolig.

Det handler bare om at finde den rette metode, lidt tålmodighed og så blive ved.

Din kost er det absolut vigtigste, når du skal nå dit mål om vægttab og fedttab, og kort sagt handler det om at være i kalorieunderskud, og det er her rigtig mange går forkert, fordi vi mennesker har en tendes til at indtage mere end vi reelt tror.

En måde at holde styr på hvor meget man egentlig indtager og sørge for at man ikke indtager mere end man burde, er at følge en kostplan. Når man skal vælge kostplan er det vigtigt at finde ud af hvor meget man skal indtage, det kan man regne ud, ud fra hvad man vejer, hvor gammel man er, og om man er mand eller kvinde. De fleste kvinder bør kunne tabe sig omkring 0,5 kg om ugen ved at følge en kostplan på 1500 kcal. I mens mænd kan indtage lidt mere, fx ved at følge en kostplan på 1800 kcal. Dette er fordi mænd typisk vejer lidt mere og også har mere muskelmasse. Men nogle skal indtage mere og andre mindre kalorier – Det handler alt sammen om hvad ens daglige kalorieforbrug er.

Udover kosten er træning også rigtig vigtigt.

Når du skal af med dit fedt, bør du prøve 3 forskellige træningsmetoder…

1) Styrketræning

2) Intervaltræning

3) Kredsløbstræning med lav intensitet

Vægttræning bør udgøre hovedparten af din træning. Du bør prioritere den, da vægttræning i forbindelse med fedttab, giver mindre risiko for muskelatropi (nedbrydning).

Vægttræning skaber en anabolsk respons, som gør, at din krop fastholder dens evne til at tabe kropsfedt og opbygge muskelmasse.

For at få det bedst mulige resultat er den en god ide at gøre begge dele, altså både fokusere på maden og fokusere på træning og bevægelse.