Bedre WiFi i hjemmet
Hvis du begynder at tælle sammen på hvor mange WiFi forbruger du har i dit hjem, vil du sandsynligvis blive temmelig overrasket. I vores samtids hjem, hvor alting skal være ”smart”, er der utrolig mange gadgets, som kræver en stabil WiFi forbindelse for at fungere korrekt. Det kan være alt fra dit TV, hvidevarer, belysning til din varmestyring og måske endda din bil.
Du kender nok også til irritationen over et WiFi netværk, som ikke fungere optimalt? Et trådløst netværk hvor du i tide og utide mister forbindelsen eller hastigheden bliver så langsom at det nærmest er ubrugeligt. Stabilt WiFi er med andre ord en vigtig del af vores hverdag.
Mange mennesker tror fejlagtigt at internet og WiFi er en og samme ting. Det er vigtigt at kunne skelne imellem disse to begreber, hvis du skal undersøge hvor flaskehalsen er i dit hjem.
Internettet er den del, som kommer fra det store World Wide Web (www) og indtil dit hus. Altså alt det der fungerer udenfor huset. Hvis der er problemer med internettet, er det din udbyder du skal have fat i for at få lavet en fejlsøgning eller for at få opgraderet til en hurtigere løsning.
WiFi er derimod den del der kører inde i dit hjem (og måske også lidt udenfor i haven). Det er det trådløse netværk, som alle dine trådløse enheder forbinder til og det er igennem dit WiFi netværk, at du får adgang til internettet. Hvis dit WiFi ikke er tiptop, er der en hel del forbedringer du selv kan lave.
Tjek evt. denne guide til bedre WiFi i hjemmet.
Der er mange ting du kan optimere i forhold til din routeres placering i huset. Hvis ikke disse ting giver dig et tilstrækkelig godt WiFi netværk, kan det være nødvendigt at lave et såkaldt Mesh WiFi. Et mesh WiFi er et trådløst netværk bestående af 2-5 routere, som ”snakker” sammen. Enhederne placeres strategisk i hjemmet og dine WiFi gadgets, finder så selv ud af hvilke enhed de skal forbinde til for at opnå den optimale forbindelse. Flytter dine gadgets sig igennem huset, kan de selv skifte over på en enhed med et kraftigere signal.