Fysiske spil til iPad

Mange familier oplever udfordringer med at børnene bruger en alt for stor del af deres tid foran en iPad. I en travl hverdag er det en nem beskæftigelse at sætte børnene i gang med og skærmen er vanedannende, så børnene søger derfor oftest tilbage til den, når de skal underholde sig selv.

Men, iPad’en kan bruges til en anden type af spil. En type af spil som inddrager fysiske brikker, tegneplader og lignende. Spil hvor børnene udvikler sig både indenfor programmering, stavning matematik og andet og hvor børnene nemt kan spille flere samtidig. Det sidste er en udfordring med de traditionelle iPad spil.

Osmo spil til iPad er en serie af interaktive spil. Spillene installeres på iPad’en fuldstændig som vi er vant til fra traditionelle spil. Men den store forskel er at Osmo spillene samtidig består af fysiske enheder, som skal anvendes foran iPad’en. Igennem et lille spejl, kan iPad’en registrere bevægelser af de fysiske brikker, tegninger, talangivelser, ord og meget andet. På den måde kan den fysiske aktivitet overføres til iPad’en, hvilket giver et fantastisk underholdende sammenspil.

Spillene passer til børn i aldersgruppen 4-12 år. Mange af spillene er designet på en måde, hvor børnene kan konkurrere imod hinanden eller hjælpe hinanden igennem spillet. På den måde bliver iPad’en en gadget som kan bruges af flere børn samtidig i stedet for en skærm børnene sidder og stirrer ned i for sig selv.

Osmo er supernemt at installere og spillene fås i mange forskellige varianter. Udover at være enorm god underholdning, kan spillene også bidrage til at styrke dit barns indlæring. Det kan f.eks. være indenfor programmering, stavning eller matematik. Altså leg of læring i en fantastisk forening.

De fleste af spillene kan sagtens spilles selvom børnene ikke besidder engelske kundskaber. Dog er spillet til stavning baseret på engelsk og indeholder ikke bogstaverne æ, ø og å.