Blog

Find den rette gulvbehandling til dine gulve. 

Alle trægulve bliver med tiden slidte og trænger til vedligeholdelse. Måden man vedligeholder et trægulv på er ved at få det slebet eller afhøvlet med en 5 til 10 års mellemrum – alt efter hvordan det daglige slid er på gulvet. Det kan også være, hvis du har tabt tunge eller skarpe genstande på gulvet, som har lavet ridser eller hakker. Men pointen er, at man ved en gulvafslibning og gulvafhøvling, går ind og sliber og/eller afhøvler det øverste lag af gulvet, dermed kommer man ned til det helt rå træ uden skader. Når dit gulv skal behandles, skal det først klarlægges hvilken behandling, der er behov for. Her kan det være en fordel at tage kontakt til et professionelt gulvfirma som NC Gulve, der kan rådgive dig i forhold til valg af fremgangsmåde. Der er forskel på en gulvafhøvling og en gulvafslibning, nogle gange er der behov for begge, og andre gange kun en gulvafslibning, dette afhænger af standen på gulvet. 

Gulvafhøvling 

Når der er behov for en gulvafhøvling forinden gulvafslibning, er det fordi, at der er for store hakker og mærker i gulvet, til at blot en gulvafslibning vil give et tilfredsstillende resultat. Derfor går man ind og høvler det øverste lag af gulvet inden. Her kommer man ned til det helt rå træ, som ofte vil fremstå som nyt. Efter en gulvafhøvling skal gulvets slibes, så det får en fin og jævn overflade.  

Gulvafslibning 

En gulvafslibning tager som en gulvafhøvling det øverste lag af gulvet, blot i et mindre omfang. Hvis dit gulv blot har mindre ridser og mærker, kan en gulvafhøvling sagtens springes over, og dermed blot nøjes med at afslibe gulvet, her vil man nemlig også komme ned til det rå træ. En gulvafslibning giver det rå trægulv en jævn og fin overflade, men efterlader det også sårbart overfor snavs og skidt. Derfor skal man efterbehandle gulvet, efter det er blevet slebet.

Efterbehandling

Der er flere muligheder for efterbehandlinger af trægulve. Fælles for alle er, at de har til formål at gøre gulvet modstandsdygtigt overfor skidt og snavs, så det flotte resultat holder længst muligt. Derudover er der forskellige resultater, alt efter hvilken efterbehandling man vælger. Typisk vil man kunne vælge mellem lud eller lak, og ofte i variationer som blank og mat, samt natur og hvid. Alle har et forskelligt resultat, det er derfor vigtigt, at man afstemmer, hvilke ønske man har til det endelige resultat, samt forventning til vedligeholdelse, da også dette kan spille en rolle alt efter, hvilken behandling man vælger.